Står du i RKI? Sådan kommer du ud

Er du registreret i RKI begrænser det på mange måder dine muligheder. Der er et færre antal af firmaer, der vil indgå abonnementsaftaler, og du kan ikke låne penge. For mange er vejen ud af RKI svær, fordi det kræver en stor selvindsigt. Får du dog lagt en plan, kan vejen ud af RKI være kort. Her i artiklen gennemgår vi, hvordan du hurtigt kan komme ud af RKI.

Du skal have et overblik over din økonomi

Inden du går i gang med at betale alt din gæld ud, skal du have det forkromede overblik over din økonomi. Du skal for det første finde ud af, hvor mange penge du skylder til hvem. Du skal også finde ud af, hvilken af din gæld der står i RKI. Det kan nemlig give god mening at betale denne gæld af først.

Efter du har fået et overblik over din gæld, skal du finde dit rådighedsbeløb – altså hvor mange penge du har rådighed over hver måned. Dette beløb skal du bruge, så du ved, hvor mange penge du kan betale af på din gæld. Husk at være realistisk omkring dette. Du skal jo stadig kunne betale dine faste udgifter.

Sådan kommer du ud af RKI

Når du er registreret i RKI, er der som udgangspunkt to måder, du kan komme ud på. Den første giver lidt sig selv. Nemlig at betale din gæld ud. Selvom du skylder flere kreditorer penge, behøver det ikke at være alt din gæld, der er registreret i RKI. Dette kan du få et overblik over ved at kontakte RKI.

Den næste metode er at vente 5 år. Gæld kan maksimalt stå i RKI i 5 år, hvor efter det vil blive slettet. Skylder du et større beløb væk, er det ikke sikkert, at du kan nå at betale det ud inden for 5 år. Derfor er det rart, at gælden slettes efter 5 år. Husk dog at det ikke skal blive en sovepude.

Vær i dialog med dine kreditorer

Når du har skabt et overblik over din gæld, kan det være fordelagtigt at kontakte dine kreditorer for at høre, om du kan få en mere lukrativ aftale. Det kan for eksempel være gennem lavere rente eller nedsatte gebyr. De er jo også interesserede i at få deres penge tilbage, ligeså meget som du er interesseret i at betale dem. Af denne grund kan der ofte indgås en aftale, der er bedre end den, du havde i forvejen.

Nogle vælger at stifte et lån trods RKI. Dette er kun en god idé, hvis du kan få bedre vilkår i det nye lån. Ligeledes vil det også blive nemmere at overskue, hvis du skylder mange kreditorer penge. Så skal du nemlig kun betale af til en. Husk dog at RKI lånet skal have nogle gode vilkår, før at det giver mening.

Få et overblik over hvilken af din gæld, der er dyrest for dig. Det giver med stor sandsynlighed mening for dig at betale noget bestemt gæld ud først, hvis det er dyrest. Husk dog bare, at du ikke skal tilsidesætte alt din gæld, da der så blot vil komme nye renter på, og det kan blive dyrt.